Alle oversættelser fra svensk og norsk indtil 1.5.2010



Hvor der ikke er anført medoversættere, er oversættelserne alene udført af Ole Lindegård Henriksen.




> Romaner
> Historie
> Naturvidenskab og miljø
> Sociologi
> Psykologi og psykiatri

Romaner


Birger Baug: Det tabte paradis

(Fra norsk, Modtryk 2010 / Originaltitel: Paradis tapt)

Andet bind i serien om Halvor Heming og de øvrige medarbejdere i den lille afdeling ved Oslos politi, både på jobbet og i privatlivet.


Birger Baug: Straf

(Fra norsk, Modtryk 2008 / Originaltitel: Straff)

Første bind i ny serie om Halvor Heming, barnefar og politikommissær ved Oslo Politis afdeling for voldskriminalitet. Handlingen, som strækker sig tilbage i tiden til 1980'erne, har som omdrejningspunkt opklaringen af en række tilsyneladende uforbundne mord i Oslo i 2002, men parallelt hermed får vi beretninger og refleksioner over børns og forældres vilkår dengang og nu.


Kjell Ola Dahl: Sort engel

(Fra norsk, Modtryk 2007 / Originaltitel: Sort engel)

Femte bind i serien om politikommissær Gunnarstranda og hans yngre kollega Frank Frølich, der nu har fået eget kontor. Gunnarstranda får kollegernes vrede at føle, da han holder fast ved gamle politidyder i en af sine drabssager, og bliver midlertidigt forflyttet til Frøhlichs afdeling. Naturligvis viser det sig, at en af afdelingens sager hænger sammen med den, Gunnarstranda er blevet fjernet fra.


Kjell Ola Dahl: Den fjerde røver

(Fra norsk, Modtryk 2006, paperback 2007, bogklub 2008 / Originaltitel: Den fjerde raneren)

Fjerde bind i serien om politikommissær Gunnarstranda og hans yngre kollega Frank Frølich. Omdrejningspunktet i romanen er Frølichs kærlighedsforhold til en kvinde, han møder i forbindelse med en politiaktion, og som viser sig at være søster til et medlem af en kriminel bande. Da banden begår et røverisk overfald, får det vidtrækkende konsekvenser for Frølich, som blandt andet suspenderes. Han fortsætter dog jagten på sin elskede, og den fører ham vidt omkring både i det norske og det større europæiske landskab.

  

Kjell Ola Dahl: Lille soldat

(Fra norsk, Modtryk 2005, Gyldendals Bogklub 2006 / Originaltitel: Lille Tambur)

Tredje bind i Dahls romanserie om kommissær Gunnarstranda og hans makker, Frank Frølich, som denne gang får tildelt en hovedrolle, da han af Gunnarstranda sendes til Afrika for at efterforske et mord i et parkeringshus i Oslo. En stemningsfuld, globaliseringskritisk krimi.

 

Kjell Ola Dahl: Manden i vinduet

(Fra norsk, Modtryk 2004. Gyldendals Bogklub 2005 / Originaltitel: Mannen i vinduet)

Andet bind i serien om den ukonventionelle kriminalkommissær Gunnarstranda. Sagen handler om drabet på en tidligere modstandsmand, der indtil drabsnatten levede som velstående antikvitetshandler i Oslos ambassadekvarter.

 

Fredrik Skagen: Fri som fuglen

(Fra norsk, Modtryk 2003 / Originaltitel: Fri som fuglen)

Tredje bind i Skagens romanserie om kriminaljournalisterne William Schrøder og Ivar Damgård (kaldet Hardygutterne) fra Adresseavisen i Trondheim.  På en fodboldrejse til Torino bliver William Schrøder ved et tilfælde blandet ind i en kvindelig norsk bankfunktionærs forsvinding fra Stadion delle Alpi. Alle frygter en forbrydelse, og Schrøder udsætter sin hjemrejse og bistår kvindens modstræbende far i en jagt fra sted til sted i det pittoreske Norditalien. De krydser blandt andet en italiensk smykketyvs vej og kommer midlertidigt i besiddelse af en formue i ædelsten.


Fredrik Skagen: Blitz

(Fra norsk, Modtryk 2002 / Originaltitel: Blitz)

Andet bind i Skagens romanserie om kriminaljournalisterne William Schrøder og Ivar Damgård (kaldet Hardygutterne) ved Adresseavisen i Trondheim. En alt for voksen fjortenårig optræder som nøgenmodel i et billedblad og forsvinder sporløst. Nogenlunde samtidig gennemføres "det perfekte røveri" mod en pengetransport i Trondheims opland, og en skibsreder i Oslo sprænges i luften af en brevbombe afsendt fra Trondheim. Både politiet journalisterne kaster sig over alle tre sager, som efterhånden viser sig at have visse fællesnævnere.


Fredrik Skagen: Blomster og blod

(Fra norsk, Modtryk 2002 / Originaltitel: Blomster og blod)

Første bind i Skagens romanserie om kriminaljournalisterne William Schrøder og Ivar Damgård ved Adresseavisen i Trondheim. Da den norske by - godt hjulpet på vej af deres egen journalistik - rystes over først ét, så to, så tre kvindemord, kaster William og senere også Ivar sig ud i efterforskningen i konkurrence med politiet, og det lykkes dem i kraft af privilegerede oplysninger at afsløre og pågribe en forbryder under dramatiske omstændigheder.


Historie


Michael Tamelander og Niklas Zetterling: Slagskibet Tirpitz - kampen om Nordlige Ishav

(Fra svensk, Schønbergs forlag 2009 / Originaltitel: Slagskeppet Tirpitz - kampen om Norra Ishavet)

Historien om den skæbne, der blev det tyske slagskib Tirpiz til del under Anden Verdenskrig. Krologisk fortælling om de mange forsøg fra allieret side på at sætte slagskibet ud af spillet. Dets korte liv blev præget af frygten for den ødelæggelse, der i krigens slutning faktisk ramte det.


Michael Tamelander og Jonas Hård af Segerstad: Havets ulve - dramatiske ubådsepisoder fra Anden Verdenskrig

(Fra svensk, Schønbergs forlag 2007 / Originaltitel: Havets vargar)

Mosaik af sammenkædede enkeltfortællinger om livet i ubådene under Anden Verdenskrig. Episoderne er kronologisk ordnet, og både britiske, tyske og italienske ubåde behandles. Bogen tilstræber i en fortællende form at give overblik over ubådenes rolle i søkrigen: fra jagende ulve til jaget vildt.


Hans Hägerdal: Vietnams historie

(Fra svensk, Schønbergs forlag 2006 / Originaltitel: Vietnams historia)

En historisk fremstilling af Vietnam fra mytologisk tid i årtusindet før vor tidsregning over den lange afhængighed af det kinesiske rige, den franske kolonisering og Vietnamkrigen til nutidens brydning mellem tradition og kapitalistisk markedsøkonomi.


Forskellige: Alt om Historie 1

(Fra engelsk og svensk, Det Historiske Hus 2005 / Originaltitel: Alt om historia)

Illustrerede artikler om historiske personer, begivenheder og strømninger i aktuelt perspektiv samt om den historiske og arkæologiske udforskning af fortiden. I dette nummer er der hovedartikler om korstogene og om Isaac Newton.


Forskellige: Alt om Historie 2

(Fra svensk, Det Historiske Hus 2005 / Originaltitel: Alt om historia)

Illustrerede artikler om historiske personer, begivenheder og strømninger i aktuelt perspektiv samt om den historiske og arkæologiske udforskning af fortiden. I dette nummer er der hovedartikler om Dannebrog og om Moselig.


Tamelander & Zetterling: Bismarck - kampen om Atlanten

(Fra svensk, Aschehoug 2004 / Originaltitel: Bismarck - Kampen om Atlanten)

Romanagtig rekonstruktion af  slagskibet Bismarcks baggrund, bygning, søsættelse og korte liv på Nordatlanten som led i den tyske krigsførelse i Anden Verdenskrigs første år.


Gro Steinsland og Preben Meulengracht Sørensen: Menneske og magter i vikingernes verden

(Fra norsk, oversat for Høst & Søn 2000/2001, uudgivet / Originaltitel: Menneske og makter i vikingernes verden)

Bredt anlagt, illustreret fremstilling af den skandinaviske verden i vikingetiden: tro, samfund, magt, kommunikation, ekspansion, opdagelser.


Naturvidenskab og miljø


Erik Dammann: Bag tid og rum

(Fra norsk, Munksgaard/Prisme 1990 / Originaltitel: Bak tid og rom)

Redegørelse for forfatterens "erkendelsesrejse" til USA og England. Undersøgelse af muligheden for at basere et nyt, udvidet verdensbillede på bl.a. kvantefysik, hjerneforskning og parapsykologi.


Sociologi


Tove Thagaard: Systematik og indlevelse

(Fra norsk, Akademisk Forlag 2004 / Originaltitel: Systematikk og innlevelse)

Introduktion til den kvalitative forsknings særpræg, metodiske  grundlag og systematik.


Psykologi og psykiatri


Rune Sarromaa Hausstätter: Specialpædagogiske dilemmaer

(Fra norsk, Dafolo 2009 / Originatitel: Spesialpedagogiske grunnlagsproblemer - mellom ideologi og virkelighet)

Perspektiver på specialpædagogik filosofisk og psykologisk underbygget.


Halvor Fauske, Sigrun Nilsen og Pär Nygren: Læring i fællesskab

(Fra norsk, Dansk psykologisk Forlag 2008 / Originatitel: Læring i fellesskap)

Fremstilling af den såkaldte feedbackmodel, der er en gennemprøvet arbejdsmodel til optimering af gensidigt udbytte og gensidig læring i praktikstudier inden for professionsuddannelser.


Nordahl, Sørlie, Manger og Tveit: Adfærdsproblemer hos børn og unge

(Fra norsk, Dansk psykologisk Forlag 2008 / Originaltitel: Atferdsproblemer blant barn og unge)

Gennemgang af de almindeligste adfærdsproblemer samt de fremherskende empiriske og teoretiske tilgange til dem, herunder tiltag til reduktion og forebyggelse af adfærdsproblemer.


Arne Selvik: Omgivet af løgnere

(Fra norsk, Akademisk forlag 2007 / Originaltitel: Omgitt av løgnere)

Bogen behandler spørgsmålet om, hvorfor ansatte i moderne virksomheder, offentlige som private, i stigende grad føler trang til at lyve for kolleger og overordnede. Da dette forhold på længere sigt kan få særdeles alvorlige konsekvenser både for den enkelte og for virksomheden, behandler bogen også spørgsmålet om, hvad lederen kan gøre for at skaffe sig kvalficeret respons fra medarbejderne.


Anna Kåver: Kognitiv adfærdsterapi

(Fra svensk, Dansk psykologisk Forlag 2007 / Originaltitel: Kognitiv atferdsterapi)

Præsentation af adfærdsteoriens udvikling via behaviorisme [som fokuserer på ændring af adfærd] og kognitiv terapi [som fokuserer på ændring af tanker] til en såkaldt "tredje fase", hvor hensigten er at forandre holdninger.


Gro Jonsrud Langslet: LØFT i organisationer

(Fra norsk, Dansk Psykologisk Forlag 2006)

Præsentation af teorien om LØsningsFokuseret Tilgang og eksempler på anvendelse af dens principper til konfliktløsning, organisationsudvikling og ledelsesudvikling i almindelighed.


Gro Jonsrud Langslet: LØFT for ledere

(Fra norsk, Dansk psykologisk Forlag 2006 / Originaltitel: LØFT for ledere)

Teorien om LØsningsFokuseret Tilgang præsenteres her i et ledelsesperspektiv, og det demonstreres, hvordan metoden kan indgå i teambuilding, konfliktløsning, strategiudvikling og organisationsudvikling.


Per Revstedt: Motivationsarbejde

(Fra svensk, Hans Reitzel 2001, 2. udvidede udgave 2004 / Originaltitel: Motivationsarbete)

Lærebog i arbejde med umotiverede patienter/klienter.

 

Jarl Jørstad: Menneske i balance

(Fra norsk, Gyldendal 1995 / Originaltitel: Balansegangen)

Norsk psykiaters faglige og menneskelige livstestamente: erfaringer med og tanker om en række psykologiske spørgsmål, fra nazisme over mobning og homoseksualitet til mishandling af børn.