Oversættelse af større tekster til dansk eller britisk engelsk
mail@metafrasemageren.dk
tlf / sms +45 4026 3186
cvr 76526214
[Metafrase: oversættelse, som først og fremmest sigter på forståelighed og relevans i forhold til modtageren (sprogbrug, begreber og kultur) – altså ikke nødvendigvis ordret, men tro mod kildesprogets intentioner]
Metafrasemageren.dk har i en årrække beskæftiget sig med tekstoversættelse og tekstproduktion. Samarbejdspartnerne er danske forlag (romaner samt en lang række fagbøger – herunder naturligvis undervisningsmateriale). Desuden ønsker foreninger og enkeltpersoner ikke sjældent tekster oversat til brug for studier eller kurser, ligesom enkelte kapitler af danske bøger ofte ønskes oversat til engelsk med henblik på salg af rettigheder til udlandet.
Som værkoversigten viser, har der foruden romaner især været fokus på psykologi/psykiatri, historie, naturvidenskab, økonomi, sociologi og kultur.
Metafrasemageren.dk drives af Ole Lindegård Henriksen med hjælp af mange slags fra forskellige sider. I værkoversigten er medoversættere nævnt i alle relevante tilfælde.
Ole Lindegård Henriksen er medlem af Dansk Oversætterforbund (DOF), tidligere forlagsredaktør hos Systime, Gyldendal og Gad, cand.mag. i dansk og engelsk sprog og kultur (KU), BA i italiensk sprog og kultur (AU) samt velorienteret på området matematik-statistik (etårigt studium ved AU). Interesserer sig for sproglige nyskabelser og sproglig præcision. Har tidligere boet i Storbritannien og undervist ved engelsk universitet. Særlige interessefelter er psykologi og psykiatri; intelligente romaner (gerne historiske); italiensk samfund og mentalitetshistorie; historiske fremstillinger; naturvidenskab og videnskabshistorie.
Metafrasemageren.dk oversætter primært til dansk fra engelsk, italiensk, svensk, norsk og fransk (og fra dansk til britisk engelsk).
Se evt. listerne over tidligere oversættelser under knapperne nedenfor. Listerne er opdelt på fagområder og udbygget med ultrakorte beskrivelser af bøgerne. Den fulde liste omfatter faktuelle udgivelsesoplysninger om alle bogoversættelser, suppleret med udvalgte anmeldelser.